Skomagerveiten var i sin vestlige Del en anselig,
tæt bebygget Veit. Omtrent der, hvor Apothekerveiten
mundede ud i den, laa der et lignende, men mindre
Komplex af hvælvede Kjældere som under det nuværende
No. 3 i Strandgaden (Skulegaarden). De laa høiere over
Gaden end disse, men der gik dog en Trappe dybt ned
til dem. De var de eneste Beboelseskjældere i Byen,
men de forsvandt tilligemed Veiten, som efter Reguleringen
i 1840 blev til Thomas Angells Gade. Dens østlige,
endnu tilværende Fortsættelse regnedes til Hornemannsveiten.
Apothekerveiten er et forholdsvis nyt Navn og
kan ikke være ældre end Byens ældste Apothek, Løveapotheket,
som ligger paa Hjørnet af den og Kongens
Gade.
De andre Veiter havde for en stor Del Navne efter Folk, som boede eller havde boet ved dem (ikke i dem, men paa et Hjørne mod Hovedgaden), og de skiftede oftere Navne Navnet „Kirkeristen“ gjaldt egentlig om alle de Veiter, som omgav Frue Kirkegaard, men en Del af den kaldtes ofte Præsidentveiten, antagelig efter Præsident og Politimester Blom, som boede ved den i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede. Sommerveitens Navn skriver sig fra Sommergaarden, det nuværende Svaneapothek paa Hjørnet af Kongens Gade og Torvet. Der boede indtil Trediveaarene en Enkefru Sommer, der blev 108 Aar gammel og var den sidste, som blev bisat i Familiebegravelse ved Domkirken. Veiten blev næsten altid kaldt Helvedesveiten efter et berygtet Værtshus, Helvede, som laa paa Hjørnet af den og den alt da forsvundne oprindelige Helvedesveit, der hvor der nu staar et Bedehus.
Dette faar være nok om Gader og Veiter.
