Byen havde ingen Hoteller, men der var flere „Madammer“,
som tog imod Reisende. Den berømteste af
disse var Madam Holmberg, som i sin Tid skal have
herbergeret den franske Konge Ludvig Philip og derfor
efter mange Aars Forløb fik et Taffelur af ham. Hendes
Gaard laa paa Hjørnet af Munkegaden og Strandgaden
og staar endnu, da Strøget mellem Munkegaden og
Prindsens Gade ikke brændte, hverken i 1840 eller 1841.
Æren for at have huset Ludvig Philip gjordes hende forresten
stridig af Madam Breckan, som boede i „Blaataarnet“
(ved d paa Hjørnet af Fjordgaden og Søndre Gade).
Her var senere Skipperhus, der styredes af hendes Datter,
Madam Fyhn. I Sanden tog Madam Nilsen mod
Reisende, og ved Raadhuset boede Madam Levanger, hos
hvem fremmede Skippere logerede (ved e).
Af simplere Logishuse, Bondelogementer, var der flere, i Regelen med Husnavne. Af dem kan jeg dog kun erindre Tørkrisgaarden i Tørkrisveiten mellem Løkkerne og Sanden, Stamgaarden (f) i Vaterlandsveiten, som var et noget mere anseligt Sted, hvor Proprietærer og andre Folk fra Landet tog ind, samt den før omtalte Svenskstue. Længere nede i Bratørveiten laa „Havna“ (ved h), der mest besøgtes af tarveligere Søfolk og var et temmelig ilde anseet Sted. Endnu mindre anseet var Henningstuen (ved i); den var ikke Logishus, men et Værtshus, hvorhen Toldbod- og Bryggesjauere samt Bønder fra Bratøralmenningen søgte, vel ogsaa Toldbetjentene, som dengang for en større Del just ikke var Nykterhedsmænd, samt Mandskaber og andre fra den ved Siden af liggende Hovedvagt med Slaveriets Lokaler, saa at det var et godt Næringssted. Der er ogsaa det at mærke, at Stedet er det eneste paa denne Kant af Byen staa-
