Torvepladse, navnlig Raadstu- og Hagerup-Almenningen, hvorhen der især førtes Ved, medens Fiskevarer, Potetes og andre Sager forhandledes fra Bratøren, Ravnkloen og Graven. Mustalmenningen var lidet søgt, de andre Almenninger næsten slet ikke.
Enkelte Gaarde havde Navne. Det mest bekjendte var Altona, hvilken Gaard ligger ret op for Enden af Søndre Gade og endnu bærer sit Navn. Skraasover for den laa Gammel Altona der, hvor nu Sparebanken har sin stadselige Bygning.[1] Ellers kaldtes Gaardene i Regelen efter Eierne, og herved var det ikke sjeldent, at Navnet ikke skrev sig fra den virkelige, men fra den næst foregaaende Eier. Saaledes kaldtes den store Gaard, som ligger paa Nordsiden af Strandgaden mellem Bratøren og Krambodgaden, og som eiedes af Kjøbmand Solem, ikke efter ham, men Mustgaarden efter den tidligere Eier, Cancelliraad Must. Da Solem senere solgte Gaarden til Kjøbmand Moe, fik den Navnet Solemsgaarden, og saaledes var det med flere Gaarde. Nu er dette forbi, da Byen er bleven saa civiliseret, at Husene benævnes efter Gade og Nummer.
Tværs for Kongens Gade, hvor denne brede Gade gik over i de smale Gjeilan, laa en Gaard, som kaldtes Drillen. Her boede Mor Dril, der ansaaes som en Fattigkone, men ved Testament skjænkede Byens Fattige et Par mindre Legater.
De her optegnede Bemærkninger blev egentlig til i Anledning af de fremkomne Oplysninger om Gaarden
- ↑ Chr. Hansen kalder den i sin „Det gamle Nidaros“ Hultingaarden.
