gaar under Nils Slanges Navn,[1] om han end kun uegentlig kan siges at være dets Forfatter.
Denne Beretnings Indhold maa da først gjengives, hvorefter jeg skal forsøge at berigtige og supplere det ved Hjælp af Documenter.
„Hovedmanden“ for de hemmelige Papister, Mag. Christopher Hjort, skal under Forhandlingerne have ved „dobbelt menende og tvivlsomme Svar længde stræbt at dølge den Forgift, han gjemte under en sødtalende og spidsfindig Tunge,“ men omsider være overbevist. Dernæst opledtes hans Staldbrødre „i Kjøbstæderne Moss og Laurvig“, og „adspredte paa Landet“, – „omkring Oslo By ikke mindre end fem saadanne falske Apostler“, nemlig Hr. Abraham (ɔ: Herman) Hansen, Hr. Evert Hjort og Hr. Jacob Hjort og „to, som endnu ei havde faaet Præstekald“, Peder Alphæus og Magnus Haagensen. „Udi Stavanger og Bergens Stifter vare ogsaa nogle, men, saasnart de bleve røbede, turde de ei blive der længere, men snege sig bort af Riget hemmeligen.“ Samtlige Norges Biskopper vare tilstede ved Herredagen. Forhandlingerne med „Kjætterne“ varede paa tredie Dag og førtes paa det Offentliges Vegne af Biskop Senning i tre Dage, idet Kongen fra Begyndelse til Ende paahørte dem. De ordinerede Præster dømtes ikke alene fra deres Embeder og deres Præstedragt, men ogsaa fra Midler og Formue, Odel og Arv; og det tilføies, at det blev dem paalagt „inden tre Solmærker“ at rømme Kongens Riger og Lande under Trudsel om Livsstraf, om de der siden lade sig finde. De, der ikke vare ordinerede, dømtes „aleneste“ fra Odel og Arv samt til Landsforvisning paa samme Maade som Præsterne.
- ↑ Slange, S. 354–355.
