Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/34

30

K. MAURER.

dets hedenske Templer, for største Delen ere begrundede. Efterat han allerede for Englands Vedkommende (S. 69–72) har søgt at godtgjøre, at der heller ikke der trods Pave Gregor den stores bekjendte Instruktion til Mellitus har fundet nogen omdannelse Sted af hedenske Templer til kristelige Kirker, bestræber han sig S. 250–51 for at paavise, at en saadan omdannelse ligesaa lidt er forekommet i Norge, og navnlig at oprettelsen af Fylkeskirker, Herredskirker o. lign. ikke kan afledes af den hedenske Tempelforfatning. Herved har jeg først at bemærke, at ogsaa jeg for længe siden er kommen til den Overbevisning, at vi om den oldnorske Tempelforfatning i Grunden vide saa godt som intet, og særlig at vi ingen Foranledning have til at antage, at der til hvert politisk Distrikt ogsaa har svaret et eget Tempel. Betegnelser som fylkishof eller heraðshof lade sig ikke kildemæssig bevidne, og höfuðhof bruges alene paa Island og der først efter Lovgivningen af Aaret 965 som teknisk Benævnelse paa en bestemt Klasse af Templer; for Norges Vedkommende derimod anvendes Ordet kun aldeles ubestemt som Betegnelse for et hvilketsomhelst større og betydeligere Tempel. Paa den anden Side lader det sig af den Kjendsgjerning, at det religiøse Fællesskab i Hedendommen faldt sammen med det verdslige, og at der paa Thinget ogsaa iagttoges religiøse Skikke, ingenlunde slutte, at der paa hvert Thingsted maatte staa et Tempel og til hvert Thingdistrikt svare et Tempeldistrikt. Endnu mindre kan der bygges nogensomhelst Slutning paa Frost. I Kap. 3. Vistnok overdrages det her Præsten at give Tegn med Klokken til Mødets Begyndelse paa Thinget; men denne Funktion tillægges saavel paa Island (Konungsb. Kap. 24; Járns. Þingfb. Kap. 3) som ifølge Landsloven (Þingfb. Kap. 4) ogsaa i Norge Lagmanden, og Frost.