Et Hovedvidne var Adelsmanden Anders Friis.[1] Han havde været tilstede i et Bryllup paa Borre, hvor Hr. Laurids, dels ædru, dels „noget beskjænket“, havde ladet falde følgende Ytringer: Den papistiske Religion var den rette, selv angav han offentlig at være Papist og sagde, „at hvis han vilde drage ud til dennem, kunde han vel blive annammet, og om han noget skulde lide, vidste han vel, at han blev canoniseret“. Han havde talt skammelig om Luther og Resen og derimod extolleret Paven. „Om Dr. Resen sagde han, at han var et stadseligt Hoved, som vi havde, kaldte ham et Æsel og en Sinke, sigendes sig at ville – udi hannem og hans Lærdom, item at baade Lutherus og Resenius havde forfalsket Bibelen.“ Der var ikke 2 eller 3 oprigtige og retsindige Præster i Landet. Sal. Mag. Nils Sening, forrige Biskop, var fordømt, „fordi han havde taget et Crucifix paa Alteret i en Kirke og lod oprette en anden Altertavle, og for dette og andre Billeders Skyld sagde han hannem at være udi Helvede eller selv at ville komme der.“ Han havde sagt, „at Børnelærdommen og andet, som Børn og Ungdommen blev udi informeret, Intet havde paa sig, thi dette forstod ikke den gemene Mand, som læste Ponter, Pinter, Pilater, men saa de Crucifixer og andre Billeder, da kunde de bedre derom erindres.“ Han sagde videre, at man skulde tilbede Helgen, og „at de Helgen udi Himmelen vidste, hvad der skede paa Jorden.“ Gode Gjerninger burde gaa for Troen og vare fornødne til Salighed. Han forsvarede Skjærsilden ved Maccabæernes Bøger o. s. v. Anders
- ↑ Anders F. til Vreilev var fra 1632–1640 forlenet med nogle mindre Len i det nuværende Smaalenenes Amt, men har altsaa allerede tidligere været bosat i Norge, rimeligvis i militær Stilling.
