Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/35

31

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

lovens afvigende Bestemmelse maa derfor vistnok hidrøre fra Kong Magnus Erlingssøns og Erkebiskop Eysteins i hierarkisk Aand ledede Lovgivning, saameget mere som Lovstedets Indgang udtrykkelig paaberaaber sig Bestemmelser af den sidstnævnte. Ogsaa med Hensyn til Besiddelsesforholdene ved de norske Templer savne vi Underrettelser, idet vi ikke fra den omstændighed, at samtlige Templer paa Island dannede Privateiendom i enkelte Familier, uden videre tør slutte tilbage til Norge, hvor Forholdene vare saa ganske anderledes. Men mangle vi saaledes enhver klar Indsigt i den hedenske Tempelforfatning, saa lader det sig heller ikke paa den anden Side paavise, at Templerne ved Folkets overgang til den kristne Lære ere bleven omgjorte til Kirker. Efter alt, hvad der berettes os af enkeltstaaende Træk, synes dette ikke engang i ringeste Mon sandsynligt. Derimod kan man ikke blot godtgjøre – ligesom det da heller ikke af Forf. oversees –, at Pave Gregors Anvisning i mange andre Punkter, f. Ex. med Hensyn til ölgerðir, virkelig blev befulgt; men det er ogsaa sikkert, at Kirkernes Opførelse rettede sig efter Landets nedarvede Inddeling i Fylker, Herreder osv., forsaavidt den ikke helt overlodes Privates Forgodtbefindende. I Enkelthederne bliver vistnok meget staaende uklart for os; men vi vide dog, at de to Olafer nærmest kun gjennemførte den almindelige Opførelse af Fylkeskirkerne, som derfor ogsaa i længere Tid vare de eneste Daabs og Begravelseskirker. Foruden disse opstod imidlertid allerede tidlig, takket være den mere eller mindre frivillige Virksomhed fra Kommuners og Privates Side, tillige Herredskirker og Högendeskirker, der vare Hovedkirkerne underordnede, ligesom de ogsaa stod tilbage for dem i Henseende til de gudstjenestlige Handlinger, som deri turde udføres. Efter Distrikternes Ud-