gerfolk og enkelte Adelige. Der er hos Slange[1] en Ytring om, at Jesuiternes Disciple i Norge „havde vundet Yndest ikke saa meget hos den gemene Mand, som hos en Del af de rigeste og derhos noget myndige,“ og i den tør der have været mere sandt, end vi nu kunne paavise. Men det hele blev dog kun en Bevægelse, der hurtig stilnede af og snart gik i Forglemmelse.
Efter den westphalske Fred vare de europæiske Forhold forandrede og Katholikernes Forhaabninger væsentlig tilintetgjorte. Den følgende Tid kan nok hos os opvise svage Omvendelsesforsøg og enkelte Convertiter, men indtil den seneste Tid heller ikke mere.
Hr. Herman Hansen levede endnu 1643, ved hvilket Aar han forekommer i Statholderskabets Supplicationsprotocol. Det heder her: fol. 37 „Nils Eriksen paa Hedemarken supplicerer over En, Hr. Herman Hansen kaldet, at han formedelst vrang Lærdom fra Prædike Embedet er bleven relegeret, hvorfor han ogsaa paa Dragsholm Slot har været fængslet og siden i Sverrig og anden Steds landflygtig og foruden den høie Øvrigheds Pardon sig paa Hedemarken formedelst Trætte opholdet og hannem udi en retfærdig Sag ved sine Practiquer med sin Vederpart anført, saa de til ingen Endskab komme kunde. Badder for, at Vederpart i Hr. Hermans Sted en anden soren Procuruter ved Fogden maatte tilnævnes“. Hannibal Sehesteds
- ↑ S. 328.
