udviklet i 1892 i et mesterligt Skrift af Prof. Wimmer, udgivet som Kjøbenhavns Universitets Festskrift i Anledning af det danske Kongepars Guldbryllup: Sønderjyllands historiske Runemindesmærker (1892). Hans sproglige og historiske Resultater blev i visse Dele bestridt af Prof. Herman Möller i en Anmeldelse i „Zeitschrift für deutsches Alterthum und Litteratur, herausgegeben von Edward Schroeder und Gustav Roethe“ Bd. 37 (1893), hvilket førte til en Udvexling af Stridsskrifter mellem de to Colleger (i det kgl. danske Videnskabsselskabs Oversigter for 1893).[1] Da jeg i disse af den ene Part er draget ind i Striden og ligefrem er provoceret til at udtale mig i Henhold til mine leilighedsvise Bemærkninger (bl. a. i dette Tidsskrift) om enkelte Sider af Diskussionen, har jeg troet at burde her give Meddelelser om Resultatet af mine Studier over de omstridte Punkter, idet jeg dels tror at kunne godtgjøre, at de af Wimmer hævdede Synsmaader om disse Runeindskrifter, hvortil jeg i alt væsentligt slutter mig, har mægtigt bidraget til at klargjøre et dunkelt Punkt i Danmarks Historie, dels vil forsøge paa et Par Punkter at drage videre Konsekventser, som tildels afviger fra ham.
- ↑ Ludv. Wimmer, Bemærkninger om Vedelspangstenenes Tid. Herm. Möller, Bemærkninger om Vedelspangstenenes Tid og de to Gnupa’er.
Ludv. Wimmer, Afsluttende Bemærkninger om Vedelspangstenenes Tid.
Herm. Möller, Bemærkninger til Prof. Wimmers Afsluttende Bemærkninger om Vedelspangstenenes Tid.
Jeg citerer i det følgende Prof. Wimmers Festskrift som „Wimmer I“, Prof. Möllers Anmeldelse som „Möller I“.
