Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/36

32

K. MAURER.

strækning, Folkemængde og vel ogsaa deres større eller ringere Uveisomhed indtraadte med Tiden forskjellige Forandringer. Dels reiste der sig, som paa Oplandene, Hovedkirker for hvert Trediedelsfylke, dels skaffede man, som i Viken, hvert Fylke to Fylkeskirker, dels ophøiedes hist og her enkelte af de mindre Distrikters Kirker eller endog af Högendeskirkerne til selvstændige Sognekirker, hvorved dog atter efter Omstændighederne de ældre Hovedkirkers Forrang fremfor disse yngre Sognekirker fremdeles i en vis Grad kunde bibeholdes. Nu minder vistnok denne Kirkernes Trinfølge om den i de angels. Love forekommende Skjelnen mellem hêafoðmynster, medeme Mynster, læsse mynster og feldcirice (Ædelr. VIII § 5; Cnût I § 3,₂), hvorved der vanskelig kan sigtes til andet end Modsætningen mellem Kathedralkirke, Hovedkirke, mindre Menighedskirke og Privatkirke, navnlig da det sidstanførte Sted tillige betegner den mindre Kirke som en, der har ringere Gudstjeneste, men dog egen Kirkegaard, medens Feldkirken siges at være uden saadan Ligeledes adskiller et noget ældre Lovsted (Eâdgâr II § 1–2) den ældre Kirke, hvortil Menigheden sogner, fra en Herremands Privatkirke, til hvilken rigtignok ogsaa kan høre Begravelsesplads. Men den tilsvarende Trinfølge findes, som Forf. selv bemærker, i Grunden ogsaa uddannet paa Fastlandet, idet der her skjelnes mellem „tituli majores“ og „minores“, samtidig med at der indrømmes „ecolesiæ baptismales“ en Forrang fremfor andre Landskirker og særlig fremfor de enkelte Grundeieres „oratoria“ (jfr. Hinschius II S. 265–68). Den faste Indordning af denne Trinfølge i Landets verdslige Inddeling er imidlertid noget for Norge eiendommeligt; navnlig lader der sig i England hverken for scîr eller hundred paavise særskilte Kirker. At Kirkernes forskjellige Rang i Frost.lovens