Læsningen af Indskrifterne paa de to Stene kan efter Wimmers Undersøgelse ikke være tvilsom og bestrides heller ikke af nogen. Indskriften paa den tidligere fundne (og egentlige) Vedelspangsten lyder i Wimmers Gjengivelse: ąsfriþr: karþi: kumbl: þaun: ąft. siktriku: sun[:] sin: ąui: knubu, hvilket han oversætter: Asfrid gjorde dette Mi ndesmærke efter Sigtryg, sin Søn, paa Gnupas „Vi“ (viede Gravplads). Indskriften paa den anden Sten, som Wimmer kalder „Vedelspangstenen II“, men som jeg foretrækker med v. Liliencron at kalde efter dens Findested „Gottorpstenen“, lyder efter Wimmers Læsning: ui: ąsfriþr: karþi: kubl: þausi: tutir: uþinkars: ąft: siktriuk: kunuk: sun: sin: auk: knubu, hvilket han oversætter: Vi-Astrid gjorde dette Mindesmærke, Odinkars Datter, efter Sigtryg Konge, sin og Gnupas Søn. Den eneste Tvil, som kunde reises mod denne Oversættelse, er, om det er rigtigt at forbinde „Vi“, som Wimmer gjør, med „Asfriþr“, thi derved bliver dette Navn treleddet, hvad jeg finder uden Exempel; jeg foretrækker med v. Liliencron og Möller (I) at stille Ordet for sig selv som en kort Antydning om det følgende, altsaa: „Helligdom. Asfriþr gjorde“ o. s. v. Denne Afvigelse har dog ingen Betydning for Tolkningen, som bliver den samme, enten „Mindesmærket“ kaldes en „Helligdom“ eller Asfrid faar Tilnavn efter den „Helligdom“, hun har reist eller været med at reise. De to Runestene, som tydelig er reiste af den samme og for den samme, forklarer altsaa, at Estrid (som Navnet Asfriþr senere lød i Danmark), Odinkars Datter og Gnupas Enke, reiste et Mindesmærke efter sin afdøde Søn Kong Sigtryg paa Gnupas Gravplads. Det i begge
