Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/361

307

TO RUNESTENE FRA SØNDERJYLLAND.

Indskrifter forekommende „Vi“ viser, at Astrid er hedensk og Ordene „Gnupas Vi“ betegner, at Gnupa er høilagt paa hedensk Vis. Da den ene Sten er fundet ved Vedelspang (søndenfor Slesvig og Danevirke, ved Selk-Nor) og den anden Sten er fundet under Gottorp Slot og vel er ført did fra omegnen (maaske fra Danevirke), har utvilsomt Sigtryg og hans Forældre resideret i eller ved Slesvig. Da Sigtryg kaldes Konge og dog ikke faar eget Mindesmærke, men dette sættes paa Faderens viede Gravplads, kan vi heller ikke negte den Konsekvents, at ogsaa Gnupa er Konge i og ved Slesvig; at han ikke nævnes med Kongetitel, er aabenbart en Tilfældighed, det samme er jo Tilfældet med hans Søn i Vedelspang-Indskriften. Indskrifternes Tid bestemmer Wimmer til omkring 950. Det bør fremhæves, at han, allerede før Gottorpstenen fandtes, satte Vedelspangstenen til ca. 950, og at han hertil lededes af rent sproglige Grunde; disse kunde kun bestyrkes ved Opdagelsen af den samtidige Gottorpsten, hvor ogsaa historiske Grunde kommer til. Prof. Möller søger at flytte Stenene tilbage til ca. 920, men væsentlig paa Grund af en historisk Theori, hvis Værd nedenfor skal undersøges. Den vigtigste Opdagelse, Wimmer har gjort, er imidlertid, at de to indskrifter er skrevne med forskjellig Retskrivning og i forskjelligt Sprog: Vedelspangstenen med svensk Retskrivning og i svensk Dialekt, Gottorpstenen med dansk Retskrivning og i dansk Dialekt (Wimmer I). Da Navnet Gnupa gjenfindes i en svensk Indskrift fra Södermanland, er han utvilsomt en Svenske, og da Odinkar er et Navn, som netop gjenfindes i en jydsk Stormandsæt (de to Biskoper Odinkar i Slutningen af 10de og Begyndelsen af 11te Aarhundrede), er Dronning Estrid af dansk (jydsk) Herkomst. Heraf slutter Wimmer med fuld Ret, at Gnupa og Sigtryg hører