til et svensk Kongehus, som havde gjort Erobringer i Danmark (Sønderjylland), at Gnupa her ægtede en jydsk Stormands[1] Datter, og at deres Undersaatter var baade Svenske og Danske.
I den følgende historiske Undersøgelse vil jeg gaa frem i en noget anden Orden end Wimmer, idet jeg behandler de rent historiske Kilder og den senere Tradition hver for sig af Aarsager, som let vil frembyde sig.
De to svensk-sønderjydske Konger har lidt en eiendommelig, næsten parallel Skjæbne, idet deres Navne efterhaanden i Historie og Sagn er ganske fortrængte af andre, mere bekjendte. Widukind i Corvey, der skrev 967 og fornemmelig fortæller om sine samtidige, Kong Henrik og Keiser Otto, meddeler efter at have skildret Henriks Kamp med Ungarerne (933) følgende om hans danske Tog: „Efter at have overvundet alle omboende Folk vendte han sig mod de Danske, som herjede (pleiede at herje) tilsøs paa Friserne, angreb dem med sin Hær og overvandt dem, og idet han gjorde dem skatskyldige, tvang han deres Konge Chnuba til at lade sig døbe“.[2] Dette Tog skede Aar 934, thi da „undertvang Kong Henrik Danerne“.[3] Ældre danske Historikere hævdede i
- ↑ Wimmer kalder ham „Jarl“, aabenbart fordi den yngre Odinkar siges at være Søn af en „dux“; da Jarl ved denne Tid neppe er en arvelig Titel eller Værdighed, skulde jeg anse det forsigtigst at udelade den.
- ↑ Widukind I 40: Cum autem omnes in circuitu nationes subjecisset, Danos qui navali latrocinio Fresones incursabant, cum exercitu adiit vicitque et tributarios faciens regem eorum, nomine Chnubam, baptismum percipere fecit.
- ↑ Annales Corbeienses: 934 Heinricus rem Danos sube(g)it.
