Regelen, at dette Tog var rettet mod de danske Vikinger i Frisland, og at Hensigten kun har været at fordrive Vikingerne herfra, medens de tyske Historikere har henført dette Tog til Danmark selv (specielt Sønderjylland), rigtignok væsentlig kun med Støtte i Traditionerne hos Adam af Bremen. Her kommer nu Runestenene til at udtale det afgjørende Ord, eller som Wimmer siger: „den gamle Strid om Betydningen af Widukinds Ord vil nu vel ogsaa forstumme, efter at Vedelspangstenene har lært os, hvor „Danernes Konge Chnuba“ havde sit Hjem“. Selvfølgelig har Kong Henrik, naar han vilde faa Vikingetogene paa Frisland til at ophøre, rettet Angrebet paa deres Udgangspunkt eller Kong Gnupas Rige paa den jydske Halvø (ved Slesvig). Imidlertid viser Runestenen tillige, at Kong Henrik kun halvt har opnaaet, hvad Widukind tillægger ham: Kong Gnupa er senere – vel efter Henriks Død – faldt tilbage til den gamle Tro og er død som Hedning. Widukind kalder Kongen (efter de bedste Haandskrifter) Chnuba i en nærmest høitysk Form; overført paa Dansk vilde det blive Gnúpa, ganske som i Runeindskrifterne. Et af Haandskrifterne af Widukind har „Cnuta“, og saa maa der have staaet i det Haandskrift, som Historikeren Thietmar af Merseburg ved 1012 benyttede, thi han gjengiver Beretningen med den Ændring, at Kongen hed „Cnuto“, – et i hans Tid vel kjendt dansk Kongenavn; og paa anden Maade er Navnet feillæst i andre tysk-latinske Krøniker, saa at Kong „Chnuba“ hurtigt forsvandt fra Historien. Ogsaa i den danske Tradition blev Gnupa fortrængt, thi ifølge Adam af Bremen, der her følger en samtidig „dansk Biskop“, var Kong Henriks Tog rettet mod Kong Gorm.
Ogsaa Kong Sigtryg gjenfindes i samtidige Kilder. Dette har allerede 1888 Prof. Handelmann pegt paa,
