Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/364

360

DR. GUSTAV STORM.

men hans Antydning synes overseet af Wimmer.^[1] Den paalidelige Annalist Flodoard fra Reims, der skrev mellem 948 og 966, beretter om Forholdene i Normandi efter Wilhelms, den 2den Hertug eller Greves Død i December 942, at hans Søn Richards Formyndere, der frygtede Forræderi fra Frankerne, kaldte til Hjelp hedenske Vikinger fra „hinsides Havet“ og tildels faldt tilbage til Hedendommen. Høvdingen for de ankomne Vikinger, Kong Sigtryg (Setricus rex paganus), forenede sig i Rouen med Chefen for de tilbagefaldne Normanner Thormod og kjæmpede med ham noksaa heldigt mod Hertug Hugo af Francia, men de blev begge slagne og faldt i Kampen mod den vestfrankiske Konge Ludvig (Sommeren 943). Levningerne af hans Hær drog til Bretagne, hvor de det følgende Aar herjede grusomt. Denne Kong Sigtryg er, som det udtrykkeligt siges om Vikingerne, kommet fra „Landene hinsides Havet“, hvilket, da han var Hedning, maa være fra et af de nordiske Lande. Da han i Modsætning til Thormod udtrykkelig kaldes Konge, maa han søges blandt de nordiske Kongeslægter. I de norske Kongeslægter, i Norge eller Irland og Northumberland, kan han ikke paavises,^[2] skjønt disse Kongeslægter kjendes temmelig godt, og i den eller de danske har man hidtil heller ikke fundet ham; men nu kommer Gottorp- stenen med sin Oplysning, at Kong Gnupa efterlod sig en Søn Sigtryg, der som sin Fader var Konge ved Slesvig og altsaa vel som sin Fader drev Vikingefærd vestover. En mærkelig Overensstemmelse bliver det, at

1. Længe forud havde Prof. Joh. Steenstrup antydet det samme (Dansk Hist. Tidsskrift 4de Række VI S. 496).
2. Et forhastet Forsøg, jeg i sin Tid gjorde paa at anbringe ham i Irland, blev med Rette tilbagevist af Prof. Joh. Steenstrup (Dansk Hist. Tidsskrift 4de Række VI S. 496).