Normandi. Heller ikke Runestenenes Sigtryg kan være fordreven fra sit Rige. Det har man Ret til at slutte deraf, at Mindesmærker om ham reises paa forskjellige Steder i hans Hjemland, at det ene af disse udtrykkelig kalder ham Konge, at begge de bevarede Mindesmærker reises af hans nærmeste Slægt, hans egen Moder, og at Indskrifterne sættes baade paa Dansk og paa Svensk. Kong Sigtrygs Rige i Sønderjylland bestod altsaa i 943, og hans svenske Landsmænd havde endnu Indflydelse der. Maaske man endog turde udstrække Tiden til 944–45, thi Sigtrygs Følge drog fra Normandi videre og udførte i disse Aar Bedrifter i Bretagne og bragte kanske først ved sin Hjemkomst Efterretningen om Sigtrygs Død hjem.
Det kan altsaa med fuld historisk Sikkerhed hævdes, at det svensk-danske Rige ved Slesvig bestod ialfald mellem 934 og 943.
Hvorlangt dette Rige har strakt sig mod Nord, er aldeles usikkert. Det kan have været bare de nærmeste Herreder om Slesvig, eller det kan have været hele det senere Sønderjylland. Neppe mere, thi Mindesmærkerne ved Jællinge (nær Veile) vidner om, at ved den samme Tid herskede Kong Gorm og hans Søn Harald i det sydlige Jylland, og den store Indskrift fra Jællinge viser ve.l, som Wimmer tyder Ordene „van ser Danmark alla“, at Kong Harald har erobret hele Sønderjylland tilbage til Danmark. Denne Erobring kan altsaa først være foregaaet efter 943.
Dette Resultat har Betydning til to Sider: Sagnene om det tyske Markgrevskab ved Slien og om Danevirkes Bygning ved Dronning Thyra; men disse Spørgsmaal lader sig bedre behandle i Forbindelse med Studiet af de danske Sagn om Kong Gnupa.
