støtte hos hans Hjemmelsmand. Dette fremgaar af de (I 54) følgende Ord, som Udgiverne henfører til Adam selv, men som vistnok ligesaavel kan være udtalte af Kong Sven og ialfald maa støtte sig til en Udtalelse af ham: „Om af alle disse Konger, ja Tyranner, nogle har hersket tilsammen, eller den ene har fulgt efter den anden i kort Tid, det er usikkert Lad det være nok at vide, at de alle har været Hedninger, og at under saa megen Regjeringsvexel eller barbarisk Vikingefærd Kristendommen i Danmark, som var plantet af St. Ansgar, dog i nogen Grad har holdt sig og ikke helt er forsvundet.“
I denne efter Kong Sven opregnede Kongerække er nu ikke alt ganske ægte. Heiligo har ingen dansk Konge hedet, det er Adams tyske Gjengivelse af Helgi. Adam har ikke vidst, at dette var et almindeligt nordisk Navn, men har opfattet (eller faaet forklaret?) Navnets Betydning og har da tilføiet den taabelige Forklaring, at Heiligo var elsket formedelst sin Hellighed. Dette viser, at Citaterne fra Kong Sven ikke er nøiagtige, og Adam faar da selv bære Ansvaret for de andre Enkeltheder, f. Ex. at han først siger, at Olaf efterfølges af sine Sønner, men derefter at Olaf herskede sammen med sine Sønner. Kong Sven har aabenbart kun givet de nøgne Kongenavne. Om de øvrige Navne er at mærke, at Chnob egentlig svarer til olddansk Gnúpr (ikke Gnupa); rimeligvis har altsaa Kong Sven givet Navnet i dansk Form, og Adam har overført det paa Tysk. Navnet Sigerich har man hidtil ikke kunnet paavise som nordisk, det maa derfor utvilsomt (Wimmer I) være enten Skrivfeil eller Afskriverfeil for Sigtrich d. e. Sigtryg. Om Hardegon har jeg allerede tidligere hævdet, at det er en feilagtig Gjengivelse af Hardeknut. Hardeknut er nemlig det nærmeste af de faa nordiske Navne, hvis første Led
