Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/37

33

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

II Kap. 10 ogsaa faar sit Udtryk i Graderingen af den dem tilstaaede Retsbeskyttelse, tør derimod være at tilskrive engelsk Indflydelse. Vistnok godtgjøre de af mig tidligere paaberaabte Kildesteder, at ogsaa de forskjellige hedenske Templer tillagdes en ulige Grad af Hellighed; men heraf følger ikke, at dette stod i Forbindelse med nogen lovbestemt Klassifikation af Templerne, og den Skrivelse fra Pave Nicolaus II af Aaret 1059, der anføres af Forf. S. 260 efter Wilda’s Exempel (Strafrecht der Germanen, S. 251, Anm. 1, hvor dog Citatet skulde lyde: c. 6, causa XVII, qu. 4), ligger længere til Siden. Imidlertid vil det nedenfor blive paavist, at nævnte Forskrift i Frost.loven rimeligvis tilhører en meget senere Tid, end den, som her kommer i Betragtning. – Ved Spørgsmaalet om Kirkernes Dotation benytter Forf. sig (S. 267–71), til Sammenligning med den Olaf den hellige tilskrevne Ordning, af et i Virkeligheden meget nærbeslægtet Lovsted i en svensk Retsbog (Upplandslagens Kirkeb. 2), og med ikke mindre Ret erindrer han om den „mansus“, der efter frankisk og, som det synes, tillige efter engelsk Ret skulde lægges til enhver Sognekirke. Derimod ligger den Skik, som i det mindste for Islands Vedkommende er bevidnet, ogsaa at udstyre de hedenske Templer med Jordegods, forsaavidt fjernere, som det ikke lader sig paavise eller endog blot sandsynliggjøre, at der i saa Henseende har gjældt nogen vis Størrelse for Overdragelsen. Men et Tilknytningspunkt for den nævnte Dotationsbestemmelse turde man dog altid i denne Skik være berettiget til at søge. Paa den anden Side kan den de norske Biskopper og Præster indrømmede Fritagelse for Leding ret vel hænge sammen med den Skattefrihed, som i Frankerriget var tilstaaet Kirkens Eien-