er Hard-[1]; da dette Navn ikke forekommer i Tysk efter 9de Aarhundrede, er det forstaaeligt, at Adam eller hans Afskrivere har gjengivet det urigtigt; ogsaa hvor dette Navn forekommer hos ham senere, vexler det i Haandskrifterne med Hardewig (I 57) og Hardechund (II 72). Prof. Möller (I) er enig med mig i denne Opfatning, men forsøger at give en sproglig Forklaring af, at „Hardeknut“ kunde skrives (og udtales) Harde-gon(d).
For Tiden efter „Hardegon“ har Adam kunnet hjelpe sig uden Kong Svens Hjelp, thi om Begivenheder i Danmark i Erkebiskop Unnis Tid (917–936) har han faaet Meddelelser fra en kyndig dansk Biskop (referente quodam episcopo Danorum, prudenti viro). Ifølge denne var Hardeknuts Søn[2] Gorm Konge, som var fiendtligsindet mod Kristendommen og forfulgte de Kristne. Mod ham rettede nu den tyske Kong Henrik sit Angreb. „Efter at have beseiret Ungarer, Böhmere og Soraber drog han med sin Hær mod Danmark, overvandt Kong Gorm ved Slesvig og ydmygede ham; ved Slesvig satte han Rigets Grænse, udnævnte der en Markgreve og førte did en saxisk Koloni“. Saalangt citerer Adam den danske Biskop som Kilde. Derefter, fortsætter Adam, kunde Erkebiskop
- ↑ Foruden Hardeknut kjender jeg kun Harðbeinn (Laxdølasaga), dansk Harthben (Saxo p. 327) og Harðgreip (Saxo Harthgrepa). At Harde- (i Hardeknut) maa afledes af Harð- (ikke af Hörða-), viser den tyske Form Hartchnuz, se Monum. hist. Norv. p. 123.
- ↑ Haandskrifterne har enten Hardecnudth Wrm eller filius Hardewich Gorm (Gorem, Gwrm). Da kun Salzburgerhaandskriftet mangler filius, maa dette, som Prof. Möller hævder, være ægte, og selvfølgelig maa Hardeknut foretrækkes for Hardewig. Adam har tydeligvis sat »filius Hardeknut« foran Wrm (Gorm), fordi han havde Brug for det lige efter Wrm følgende Ordspil: »crudelissimus vermis«.
