Aar, saa Gorms Død maa være indtruffet i 935 eller 936. Jeg har andensteds fremdraget et nyt Argument for, at hans Død ikke kan falde senere: Gorms Dattersøn Gamle (Erikssøn) faldt i Slaget paa Frædø c. 955; da han har faaet dette Navn ved Opkaldelse, maa han være født kort efter Gorm Gamles Død,[1] og da han i Slaget optræder som fuldt voxen, kan han ikke være født stort senere end 935, og følgelig maa Gorm være død ved den Tid.
Gorms Tilnavn „Gamle“ kan, da han er den sidste af dette Navn, kun betyde gammel af Aar (grandævus), ikke som saa ofte ved Kongenavne „den ældre af dette Navn“ (senior). Ved sin Død maa han have været en Mand paa mindst 60–70 Aar. Ogsaa ad en anden Vei kan dette gjøres sandsynligt. Gorm havde nemlig en Broder Gudrød, der udtrykkelig kaldes „Hardeknuts Søn“ af en Forfatter, som ikke vidste, hvem Hardeknut var. Denne Gudrød blev dansk Konge i Northumberland ved 880 (ialfald efter 877) og døde 894[2]; han er altsaa født c. 850–60 eller ialfald ikke mange Aar efter 860. Men af disse Data fremgaar, at Gorms og Gudrøds Fader har levet i 2den Halvdel af 9de Aarhundrede, ikke i 1ste Halvdel af 10de. Adams Kongerække maa altsaa ordnes i to parallele Rækker:
- ↑ Arkiv f. nord. Filol. IX S. 216.
- ↑ Prof. Steenstrup har (Normannerne II, 97) formodet, at denne Gudrød egentlig hed Knut, og at Gudrød var hans Daabsnavn; der er nemlig fundet northumbriske Mynter fra c. 900 med Navnet „Cnut rex“, uden at denne Konge nævnes i historiske Kilder. Imidlertid er det ikke troligt, at en Mand, som allerede bar et nordisk Navn (Knut), skulde i Daaben faa et andet nordisk Navn (Gudrød); ellers læser vi om, at Nordboer i Tyskland lod sig døbe med tyske Navne, i England med engelske og i Irland med irske. Rimeligere er det, at Knut har været Gudrøds Søn, opkaldt efter Farfaderen.
