| Helge. | |
| Hardeknut. | Olaf. |
| Gorm gamle † c. 935. | Gnupa (934) og Gyrd. |
| Harald c. 935–c. 985. | Sigtryg † 943. |
At den svenske Kongerække „Olaf–Sigtryg“ kunde forskyves, er let at forstaa; Rækken „Hardeknut–Gorm–Harald“ var godt kjendt i Danmark, og de kunde ikke skilles fra hverandre. Skulde der skaffes Plads for „Olaf–Sigtryg“, maatte disse flyttes bagenfor Hardeknut, og den Udvei har Adam (d. e. det danske Sagn) grebet, idet han fordelte dem paa Tiden 889–916. Men deraf fulgte med Nødvendighed, at Gorm indtraadte i Gnupas historiske Rolle, at kjæmpe mod Kong Henrik i 934.
Hvad Vægt kan der nu lægges paa Sagnet om Unnis Missionsreiser i Danmark? Ved Kong Henriks Kampe i 934 er Sønderjylland eller Gnupas Rige aabnet for Missionen, det er sikkert. Men at det øvrige Danmark rettede sig herefter, kan vi ikke med sikkerhed hævde, da vi ikke kjender det politiske Forhold mellem Gnupa og Gorm. Naar Sagnets Navnebytte (Gorm for Gnupa) bortfalder, haves der ikke nogen historisk Efterretning om Gorms Forhold til Kristendommen eller om dennes Forkyndelse i Danmark (udenfor Sønderjylland);baade Gorm og hans Dronning høilægges paa hedensk Vis, og naar Runestenene over dem viser kristne Tegn, maa det erindres, at de er reiste af Kong Harald mange Aar efter deres Død (efter 970), da han selv var bleven kristen. Adams Fortælling om Unnis Reiser paa de danske Øer har jeg vanskeligt for at erkjende som historisk; udenfor Jylland findes først en Generation senere Spor til Kristendommen. Naturligere er det at forstaa, at Unni kunde komme til Birka (hans Død her er historisk), thi den nys omvendte Konge i Sønderjylland kunde vel ikke
