det foregaaende have Ret, og selv Sven Aagesøn kan have bevaret et Minde herom, idet Virket bygges i Keiser Ottos Tid. Men begge Forfattere lader vistnok ganske med Uret Haralds Moder Thyra have bygget Virket, thi Thyra døde jo ifølge Indskriften paa den mindre Jællingesten før Gorm den gamle, altsaa før 935.
Den danske Historieskrivning i det 12te og 13de Aarhundrede har kun i ringe Grad fastholdt Mindet om Forholdene forud for Harald Blaatand, og navnlig har den glemt eller skudt tilside Saga om de svenske Erobrere i Sønderjylland. Roskildekrøniken, som ellers er stærkt paavirket af Adam, har ganske udeladt hans svenske Konger og forvirrer yderligere den danske Historie ved at levere en dobbelt Kongerække: først Frode, Gorm og Harald, derefter Halfdan, Gorm Svenssøn, Hardeknuts Broder, og Harald Derimod har dog et enkelt Træk af Sagnene om den svenske Kongeæt holdt sig hos Sven Aagesøn og Saxo Grammaticus. Sven Aagesøn har følgende Kongerække: 1) Sivard, Regner Lodbrogs Søn. 2) Knut. 3) Frode. 4) Harald 5) Gorm. At Knut er den samme, som ellers kaldes Har-deknut, er selvsagt. I denne Knuts Ungdom, fortæller Sven, styrede den sjælandske Bonde Ennignupus. Den samme Sagnform kan forudsættes hos Saxo, der ellers har Kongerækken 1) Sivard, Regnors Søn. 2) Erik, Haralds Broder. 3) Knut, Eriks Søn. 4) Frode. 5) Gorm Anglicus. 6) Harald 7) Gorm. Ogsaa lier repræsenterer Knut „Eriks Søn“ den samme som Hardeknut, thi ogsaa hos Saxo hersker i hans Ungdom som Rigsstyrer „Ennignupus“. Saxo fremhæver om ham, at han ikke var Konge, men Formynder, og advarer udtrykkelig mod de ukyndige Historikere („parum annalium periti“), som
