Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/376

Denne siden er ikke korrekturlest
372
DR. GUSTAV STORM.

regner „Ennignupus“ blandt Kongerne. Dette Udtryk viser ellers, at man endnu i Slutningen af 12te Aarhundrede i Danmark havde Sagn bevaret om en Konge ved Navn Ennignup, der skulde have styret forud for „Knut“ og ikke hørte til Kongeætten. Heri har man aabenbart at se en Levning af den samme arrangerede Kongerække, som Sven Estridssøn overgav Adam: af den svenske Række er kun Ennignupus, af den danske kun Knut bleven tilbage. Ennignupus synes at være sammensat af Mandsnavnet Gnupr og et Stedsnavn Enni[1]; til Sammenligning kan tjene, at en norsk Landnamsmand paa Island hed Molda-Gnúpr, fordi han stammede fra Moldatun (paa Nordmøre). At det danske Sagn har opfattet Enni som Stedsnavn, synes at kunne sluttes af Sven Aagesøns Ord, at Ennignup var en „bondo Sialandensis“. Enni- kan altsaa have bevaret Mindet om enten Gnups Hjemstavn eller Residens, uden at jeg tør indlade mig paa at forsøge at stedfæste dette.

De islandske Kongesagaer har lidet at oplyse om disse Konger og disse Tider, men skal dog behandles, fordi en enkelt af dem har faaet Tillæg, som hører hid. Jomsvikingesagaen havde oprindelig kun Kongerækken Gorm den barnløse, hans Pleiesøn Knut og dennes Søn Gorm den heimske eller gamle og fortalte om den sidste Gorms Svigerfader Kong Harald i Holsten (!) og hans Søn Knuts Fald i Irland. Derimod kjendte Skjoldungesagnene Nedstammelsen fra Ragnar Lodbrok og nævnte derfor Rækken: Sigurd Orm-i-Øie – Hardeknut – Gorm

  1. Prof. Herman Möller opfatter (Möller I) ennignúpr som et Tilnavn, idet gnúpr skulde være et Adjektiv (hældende); men det tilsvarende Adjektiv heder gneypr, medens gnúpr er Substantiv og betyder: brat Fjeld.