at Navnet er uhistorisk og laant fra Adam. Det andet Navn er af en forskjellig Grund paafaldende. Dr. Jessen har vistnok Ret i, at „Silfraskalli“ er som Navn umuligt; men hans Forklaring, at det er opstaaet ved Forvanskning af et Sted hos Adam, er ubevislig og usandsynlig. Betragter man Ordet derimod som Tilnavn, er det, om end besynderligt, dog muligt, og jeg skal i den Henseende henvise til nedenstaaende Tillæg, hvori meddeles en Forklaring fra Prof. Sophus Bugge, at Silfraskalli i et sent Skaldevers f. Ex. fra 13de Aarhundrede, som Sagaforfatteren har kjendt, kan have havt Betydningen af „en rig Mand“ og være brugt som Tilnavn for Gnupa. Men i Danmarks Historie synes et saadant Navn eller Tilnavn ikke at høre hjemme; det er vistnok ganske vilkaarlig anvendt som Navn paa en Konge af den Forfatter, der fra meget forskjelligartede Kilder sammensatte stykket om de danske Konger i Sagaen.
Efter Sagaen var Gnupa Konge over en Del af det nordlige Jylland og blev overvundet af Kong Gorm i dennes yngre Dage. Da imidlertid Sagaen ganske mangler kronologiske Holdepunkter, har vel heller ikke dens Geografi større Fasthed. Den er altsaa kun et Vidne om et Sagn, at der paa den jydske Halvø samtidig med Kong Gorm fandtes en Kong Gnupa, hvilket stemmer med Historien; men hvad der forøvrigt fortælles om ham, kan ikke gjøre Fordring paa større Troværdighed end Resten af Beretningen.
Kongenavnet Silfraskalli er hidtil ikke forklaret. Jeg sammenligner paa den ene Side sundrhreytir silfra i et Vers i Njáls s. Kap. 7, 1, paa den anden Side Udtryk som tírar hǫfuð (Sturla i Hák. s. Hák. Kap. 3) „en berømt
