Mand“ og Anvendelsen af skalli i omskrivende Udtryk for en Person. Efter dette synes silfra skalli, egentlig „en rig Mand“, at kunne have været brugt i et kunstigt Skaldevers appellativisk om en Konge. Da Gnúpa i Fortællingen i Ol. s. Tr. nævnes foran Silfraskalli, saa at begge siges at være overvundne og dræbte af Gorm, synes silfra skalli i det formodede kunstige Skaldevers at kunne have været en Betegnelse for Gnúpa.
Allerede Udtrykket silfra skalli viser, at det formodede Skaldevers maa have været digtet lange Tider efter Gnupas og Gorms Død. Man kommer snarest til at tænke paa et islandsk Digt fra 13de Aarhundrede.
Naar en islandsk Skald, saaledes som her forudsat, i et kunstigt Vers har omtalt Gorms Seiervindinger, har det vel været i et Lovdigt til en af Gorms Eftermænd paa den danske Trone. Nærmere kan man ikke komme. Men der er mange Kjendsgjerninger, som vise, at der intet usandsynligt er i at forudsætte et saadant Digt. Saaledes har f. Ex. Þorgeirr Danaskáld digtet om Valdimarr gamli (1202–1241). Tilnavnet Danaskáld kunde maaske tyde paa, at han i sit Digt har omtalt flere danske Konger.
Prof. Möller har i sin Anmeldelse (Möller I) søgt at hævde, at Runeindskrifternes Gnupa vel svarer til Adams Chnob og Sagaens Gnúpa, men ikke til Widukinds Chnuba; han hævder nemlig, at Adams Chnob levede i Begyndelsen af 10de Aarhundrede (før 911), medens Widukinds og Sagaens Gnúpa var Konge ved 934 og derfor maa antages for en yngre Slægtning af den foregaaende. Runestenene skulde altsaa være reiste c. 920, ikke c. 950, som Wimmer hævdede. Danmarks Historie i dette Tidsrum vilde isaafald faa følgende Udseende: En svensk Konge-
