slægt vilde i 3 Slægtled have hersket over hele Danmark; derefter blev Riget erobret af Hardeknut, som efterfulgtes af Gorm. Men under dennes Regjering havde dog en yngre Ætling af den svenske Linje, Gnupa den 2den, holdt sig i Sønderjylland; det var ham, som i 934 kjæmpede uheldigt mod Tyskerne, og ham, som senere blev fordreven af Gorm (eller Harald). Dette Forsøg minder ganske om ældre Tids Historikere, hvis Formaal var at „forlige“ Kilderne, og det nye Forsøg er hverken mindre eller mere vilkaarligt end hine. Ulykken var, at det for saadanne Historikere blev ganske tilfældigt, hvad man ofrede og hvad man vandt, og Arrangementet kunde gjøres paa mange Maader, uden at den ene kunde overbevise den anden. Her er i Virkeligheden to aldeles modsatte Sagn: 1) Adam har en lang Række Konger over Danmark før Gorm og blandt disse en Gnup(a), medens han lader Gorm kues af Kong Henrik. 2) Sagaen har en jydsk Kong Gnupa, som fældes af Gorm, som selv senere vinder Seire baade over vender og Saxere; og hertil kan endvidere føies, at 3) Saxo og Sven Aagesøn haren dansk Høvding (Enni-)Gnup, Formynder for Kong Knut. Vi har altsaa to (eller tre) meget afvigende Beretninger om Kong Gnupa (eller Gnup), men ingen Kilde kjender mere end én Konge af dette Navn. En af disse Kilder er historisk, og den nævner Gnupa ved Aar 934; andre er mere eller mindre sagnmæssige, og det gjælder da af disse at udskille, hvad der er historisk, ikke at betragte alle som lige gode og vælge ud, hvad der kan passe sammen.
Sagnene om Gnupa maa behandles ganske paa samme Maade som de forskjellige Beretninger om Otto’ernes Tog mod Danmark eller om Biskop Poppos Jernbyrd. Adam af Bremen og Saxo lader Otto I foretage et Erobrings-
