i en beskrivelse over Hamar, tyder paa et særligt forhold til Oslo. Dersom det forholder sig, som jeg har antaget, at intimationen er udskreven af „Kristjern Munks bog“, vilde en forfatter, som skrev i Oslo, dertil have god anledning, efterat Munk i 1556 var bleven befalingsmand paa Akershus.
Naar er skriftet forfattet? Der siges ensteds aldeles i forbigaaende: „– dersom ingen fiender paa den tid havde opbrændt og forstyrret Hammers gaard“. Dette sted har man villet forstaa om, hvad der foregik i 1567. Prof. Storm har imidlertid, som mig synes, paa det klareste bevist usandsynligheden heraf. De citerede ord maa absolut sigte til tidligere tildragelser. Idet jeg herom henviser til hr. Storms bevisførelse, skal jeg blot tilføie, at begivenhederne i 1567, hvis de var medtagne i beskrivelsen, maatte have faaet en ganske anderledes fremtrædende plads. Man kan overhovedet neppe tænke sig, at en forfatter, som efter 1567 vilde fortælle, hvad han vidste om Hamar, ikke skulde endog udførligen beskrive det gamle bispesædes skjæbne i syvaarskrigen, der ligesom danner afslutningen paa det hele. Det vilde være ligesaa forunderligt, som om en skribent, der efter 1624 vilde fortælle Oslos historie, undlod at berette, hvad der overgik Oslo i 1624. Selv en saa yderlig kortfattet beretning om Hamar som den af Mikel Andersen Aalborg i 1623 forfattede har dog plads til at omtale stedets ødelæggelse i 1567. Ved de folkeudgaver af Hamarbeskrivelsen, som udkom i 1842 og 1863, har man derfor ganske naturlig fulgt trangen til at supplere det foreliggende ved at tilføie en beretning om syvaarskrigens følger for Hamar.
Der kunde ogsaa være andre ting at melde om Hamar for en forfatter, der skrev efter 1567. Vor
