skribent viser sig saa meget interesseret for Hamars skole, som oftere omtales, og hvor han vistnok selv har faaet sin uddannelse, at han vist ikke vilde undladt at omtale, hvad der efter hint aar gjordes for dens fornyelse.
I det hele taget kan man vanskelig tænke sig, at forfatteren af Hamarbeskrivelsen skulde have undladt at berøre disse væsentlige ting, hvis han havde havt anledning dertil, d. v. s. hvis han havde overlevet begivenhederne i 1567. Da han ikke lod sit skrift trykke, stod det ham jo frit for at udvide og fortsætte dette, saalænge han levede, og det forekommer mig derfor noksaa sandsynligt, at forfatteren ikke alene har skrevet sit arbeide, inden syvaarskrigens ulykker overgik hans by, men at han ogsaa selv er død, inden dette skede.
En tydelig tidsgrænse tror jeg derhos at finde i den af vor forfatter meddelte Oslo bispekrønike.[1] Der er en ganske anden holdning i den første gruppe af biskoper, omfattende Hans Reff, Anders Matsen og Frants Berg, end i den følgende. De 4 sidste biskopers personalia indeholder intet andet end det 4 gange gjentagne: „Dernæst kom den hæderlige og høilærde mand mester N. N .“, medens der for den første gruppes vedkommende gives smaa biografier. Selv den korrekte titulatur, der bruges ved de 4 sidste magistre, lyder anderledes ved mag. Frants Berg; forfatteren af beskrivelsen har ikke taget det saa nøie med titulaturen som de mænd, der har fortsat listen. Det kan ogsaa nævnes, at medens Frants Bergs tiltrædelse omtales med adskillig omstændelighed, siges der ikke et ord om hans lange virketid og høie alder, hvilket ellers pleier at anføres som nogetnær det merkeligste ved denne biskop. Disse omstændig-
- ↑ Thaarups Magazin II 275 fg.
