givenhederne i 1537 for forfatteren staar som den store katastrofe, ikke den i virkeligheden langt betydeligere ødelæggelse i 1567.
At Laurits Hummer som kannik ved Oslo domkirke ogsaa har boet i denne by, kan vistnok ikke fortiden bevises; men jeg ser paa den anden side heller intet, som gjør det usandsynligt, da han ikke vides at have havt nogen bestilling andensteds. Under forudsætning af, at Laurits Hummer i de senere aar af sit liv har havt sin bopæl i Oslo, saa har han der gjort bekjendtskab med den nye rektor ved kathedralskolen, Jens Nilsen, den senere biskop, og i ham truffet en mand, der nærede sterke historiske og topografiske interesser. Det er ogsaa af andre bemerket, at Jens Nilsen i sin bispekrønike formaar at give paafaldende fyldig besked om biskop Mogens; han kan saaledes anføre aar og dag saavel for hans tilfangetagelse paa Hamar som for hans død i Antvorskov kloster; det ligger da nær at antage, at det er Laurits Hummer, som har skaffet ham disse oplysninger; han var jo ogsaa den eneste, som havde været tilstede ved begge disse begivenheder.[1] Hvis Laurits Hummer, som jeg tror, har forfattet Hamarbeskrivelsen i Oslo inden 1567, havde ogsaa Jens Nilsen den bedste anledning til at gjøre sig bekjendt med de ældre optegnelser om Hamars biskoper, som Laurits har siddet inde med og benyttet, og de overensstemmelser, som man vil have fundet mellem den hamarske bispekrønike hos Jens Nilsen og det tilsvarende afsnit i be-
- ↑ Prof. Daae antyder, at Jens Nilsen kan have seet biskop Mogens’s gravsten i Antvorskov; men om en saadan gravsten ved man jo intet, og i hvert fald har dens indskrift neppe været saa indholdsrig.
