„Theodricus“ kan derfor utvivlsomt være andre nordiske Navne, end just „Thjodrek“; man kan f. Ex. tænke paa Thord eller paa, hvad man, som sagt, allerede i forrige Aarhundrede gjorde, paa Thore.
Man bør derfor forsigtigviis ikke kalde Manden anderledes, end han kalder sig selv, nemlig ved det latinske Navn, da det ingenlunde er givet eller engang sandsynligt, at hans norske Navn har været Thjodrek. Men heller ikke Forfatterens Stilling i Livet kan ansees som given, ihvorvel alle i ham hidtil se en Munk. Men vel at mærke, selv kalder han sig i Dedicationen ikke monachus, men alene Theodricus. En virkelig Klostermand vilde neppe have undladt at kalde sig saa, skjønt han vistnok hellere vilde have kaldet sig frater, end monachus; thi Navnet frater var vistnok fuldstændig inhærent for Medlemmer af en Munkeorden. Betegnelsen monachus skyldes de Indledningsord, der i de to nu tabte codices have været anbragte foran hans Verk, og de Slutningsord, som findes ved dets Slutning Men dette „incipit“ og „explicit“, ligesom vistnok ogsaa Capitlernes Overskrifter, hidrøre fra en ubekjendt Afskriver, og vi kjende ligesaalidt den Tid, da de anbragtes, som vi vide, hvilken Kundskab vedkommende Afskriver kan have havt om Theodricus’s Person[1]. Han har meget mulig kun forudsat, at For-
- ↑ Storm gaar ud fra, at disse codices, der foruden Theodricus tillige indeholdt den interessante Beretning om de Danskes Tog til det hellige Land, skulde have hørt hjemme i Norge, og finder det rimeligt, at dette danske Skrift afskreves i Norge, da det indeholder saa meget om vort Land; han gjetter paa Præmonstratenserklostret i Tønsberg, da Børglums Kloster, hvor det danske Skrift antages at være forfattet, var af samme Orden. Men hvorfor kan ikke det norske Skrift ligesaavel have været afskrevet i danske Klostre, som omvendt?
