ogsaa med det Tillæg, at han var Kannik i St. Victor. I Almindelighed pleier han ikke at characterisere de Forfattere, han citerer, eller at anføre deres Hjemstavn, skjønt der er Undtagelser, navnlig Remigius af Auxerre (Storm p. 43), der dog ligger langt tilbage i Tiden, og hvis Stilling han angiver urigtigt. Personlig kan Theodricus ikke let have kjendt den i 1141 døde Hugo; men derimod er det ikke urimeligt, at han godt kan have kjendt det Convent af regulære Augustinere, hvor denne hørte hjemme. Thi, som vi siden ville komme tilbage til, St. Victors Kloster var et Sted, hvor Nordboer og deriblandt ogsaa Nordmænd netop paa Theodricus’s Tid bevislig have opholdt sig. Heraf vil hans Interesse for netop denne Forfatter og hans Høiagtelse just for dennes Lærdom naturlig kunne forklares[1].
En Historiker, der sysler med et Kildeskrift, der enten er anonymt, eller om hvis Forfatter man ingen nærmere Besked har end, at han har hedt saa eller saa, stundom kun at han har kaldt sig saa eller saa paa Latin, vil naturlig gribes af en Begjærlighed efter, om det maatte være muligt, at afdække Anonymiteten eller at give den taagede Skikkelse Liv og Blod. Idet jeg nu selv har givet efter for en saadan Lyst med Hensyn til vor Theodricus, har jeg ment, at hvad det ved min Undersøgelse især maatte komme an paa, var at udfinde, om
- ↑ Den eneste Forfatter, der har tænkt paa, at Theodricus kan have gjort sine Studier i Udlandet, synes at være Keyser (Kirkehist. I. S. 268, men han finder det „ikke synderlig sandsynligt“. Nogen Grund for Usnndsynligheden angiver han dog ikk.
