der mellem hans norske samtidige kunde opdages en studeret Mand af Navnet Theodricus, om hvem det tillige maatte vides, at han havde studeret i Frankrige og da helst i eller under sikker Berøring med Victorinerne.
Og see – begge Dele lade sig gjøre!
St. Victors Kloster var et Convent af regulære Augustinere af streng Observants. I dets Nærhed laa et andet Kloster, St. Genovevas, oprindelig beboet af Seculære Kanniker. Disse opførte sig imidlertid saa slet, at man i 1148 berøvede dem Klostret, hvilket saa overdroges til regulære Kanniker fra St. Victor, og en intim Berøring fandt altsaa herefter Sted mellem de to Conventer. Til den første Stamme af regulære Kanniker i St. Genoveva hørte ogsaa den berømte Abbed Vilhelm, der i Aaret 1162 eller 1165 paa Opfordring af Biskop Absalon begav sig til Danmark, afhentet af en Saxo, der muligens er identisk med den store Historieskriver. I Danmark forestod Vilhelm, som bekjendt, først Augustinerklostret paa Eskilsø i Issefjorden og flyttede fra dette til Ebeltoft i Nordsjællands Skovegn, hvor han levede Resten af sine Dage og efter Døden († 1202 eller 1203) optoges mellem Helgenernes Række; det kan bemærkes, at Biskop Nicolaus af Oslo var af dem, der arbeidede for hans Canonisation. Som dansk Abbed har han ogsaa en Plads i Norges Kirkehistorie; thi fra Ebeltoft anlagdes, uvist i hvilket Aar, men vel senest ca. 1180, det Augustinerkloster i Konghelle („Kastelle“), der siden, paa samme Tid som det i Egenskab af Datterkloster stod under Abbeden i Ebeltoft og derfor selv kun havde en Prior til Forstander, tillige betragtedes som Nidaros’s Erkestol tilhørende, og derfor sandsynligviis er anlagt under Erke-
