altsaa synes, som om jeg her befandt mig i den samme Situation, som Tømmersvenden i det gamle Sagn om Frue Kirke i Kjøbenhavn, da han skulde gribe Øxen, men blev svimmel, idet han saa to, og derpaa styrtede i Afgrunden.
Imidlertid haaber jeg at kunne komme ud af dette Dilemma. Vor Historieskriver Theodricus har jo paa mange Maader lagt for Dagen, at han særlig er kjendt i og ved Throndhjem, ikke mindst derved, at den eneste historiske Begivenhed efter 1130, som han nævner, er Eystein Meylas optræden i Nidaros 1176, ved hvilken Leilighed han omtaler en Thrønders Drab. Theodricus har derfor vistnok været en Thrønder, medens Erkebiskop Thore I, der før sin Ophøielse var Kannik i Oslo, allerede af den Grund nærmest maatte antages for at være en Vikværing. Og saaledes benævnes han endog udtrykkelig i en af de islandske Annaler, idet den yngre Erkebiskop Thore (II), der døde 1230, til Adskillelse fra ham kaldes den thrøndske[1]. Hos Historieskriveren Theodricus nævnes ikke Oslo By paa et eneste Sted, og paa de fire Steder, hvor Viken nævnes, er der paa intet af disse noget Tegn, der tyder paa nærmere Kjendskab til eller Interesse for denne Landsdeel.
Af de to med Historieskriveren Theodricus samtidige og, som man maa forudsætte, ret vel studerede, i Frankrige uddannede norske Prælater af samme latinske Navn er man derfor henviist til at tænke paa den senere Hamarbiskop, om hvis specielle norske Hjemstavn intet kjendes.
Jeg vil derfor kortelig skizzere denne Prælats Historie, især for at kunne tilføie nogle Notitser om ham,
- ↑ Islandske Annaler, udg. af G. Storm, S. 255–256.
