som Munch og Keyser ikke havde Anledning til at kjende.
Thore, om hvis tidligere Livsstilling og Forhold Kilderne ingen Oplysning meddele, maa være bleven Biskop i Hamar 1189 eller 1190. En i den senere Tid fremkommen Notits om hans Indvielse er absolut urigtig og altsaa værdiløs; den lader ham nemlig blive Biskop 30 Aar for tidligt, fabulerer om hans Indvielse i Rom og lader ham der have en Samtale med Frederik Barbarossa[1]. Desto vigtigere er det, at vi nu kjende hans Ophold i Paris og tør antage, at Erkebiskop Erik maa have interesseret sig for ham paa Grund af, at han ligesom denne var udgaaet fra Victorinernes Skole. Den franske Kilde kalder ham, som vi have seet, en „socius“ af Abbed Vilhelm. Hvad derved skal forstaaes, er noget dunkelt, idet man maa spørge, hvor dette societas har fundet Sted, – i Frankrige eller i Danmark? I første Tilfælde maa Thore have været i Genoveva, før Vilhelm forlod det, hvilket vil sige enten før 1162 eller dog før 1165, da det, som vi have seet, er uvist, i hvilket Aar Vilhelm drog til Danmark. I andet Tilfælde maatte antages, at Thore en Tid havde opholdt sig i Eskilsø eller Ebeltoft Kloster. Paa dette Spørgsmaal skal jeg dog ikke videre indlade mig[2].
- ↑ Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. 579.
- ↑ Den franske Forf. Brial (Hist. litt. de la France, IX. p. 177) antager endog, at saavel Erkebiskop Erik som Thore af Hamar skulde have været af de første tolv, der fra St. Victor overflyttedes til St. Genoveva (1148); men dette er jo af Hensyn til de tre Prælaters senere Historie utroligt, da de paa den Maade maatte, især Erik, være blevne meget gamle. Jeg har forøvrigt ikke Adgang til Brials Verk og kjender hans Antagelse kun af Damborgs Citat. (Progr. fra Herlufsholm 1867, S. 65).
