Om Thores Færd som Biskop er det noksom bekjendt,
at han idetmindste foreløbig skilte sig fra Erkebiskop
Erik; thi medens denne allerede 1190 forlod
Landet paa Grund af fiendtligt Forhold til Kong Sverre,
forblev Thore hjemme og stod idetmindste i et saa godt
Forhold til Sverre, at han 1194 deltog i dennes Kroning.
Om denne Begivenhed findes, som man veed, en eiendommelig
Beretning hos Roger af Hoveden[1], af hvilken
her kun skal anføres, at Thore kaldes (Biskop) af „Burgunde“.
Dette er ikke Forvexling med „Bergen“, thi
Biskop Martin anføres ganske rigtig som denne Bys Biskop,
og hvad det skal betyde, er uvist. Munch oversætter
Ordet med „Borgund“. Heraf at slutte, at Thore
skulde høre hjemme i dette søndmørske, dengang under
Nidaros Stift hørende Præstegjeld, er dog vist ikke tilstedeligt.
I 1195 samledes atter de hjemmeværende Biskopper med Kongen i Bergen. Kirken befandt sig i en vanskelig Stilling, da Coelestinus III havde sat baade Sverre og Bisperne i Ban. Der besluttedes saa, heder det i Sverres Saga, at sende et Gesandtskab til Rom, og til Sendemænd valgtes nu Thore af Hamar samt en forøvrigt aldeles ubekjendt Mand. „Richard svartameistari“, efter Navnet at dømme en af de mange engelske Klerke, som endnu paa den Tid jevnlig forekomme i Norge. Allerede dette, at Thore havde studeret i Paris, maatte anbefale hans Anvendelse i denne Mission; men hertil kommer, at han muligens endog kan have været en personlig Bekjendt af Coelestin III. Dette slutter jeg deraf, at denne Pave, hvis oprindelige Navn var Giacinto Bobo Orsini, i 1162 som Cardinal beviislig var Alexander III’s Gesandt hos
- ↑ Chronica Rogeri de Houedeue. Ed. Stubbs. III. p. 271.
