dinalen, faar staa derhen. At hans Død, som ovenfor anført, i St. Victors Necrologium henføres til 31 August, medens Cardinalens i det Lundske opføres under 19 Febr.[1], er i ethvert Tilfælde værd at bemærke, ligesom ogsaa, at den eneste af de for de tre norske Prælater i Gallia Christiana anførte Dødsdage, som vi kunne jevnføre med hjemlige Kilder, nemlig Erkebiskop Thore I’s, ganske rigtig stemmer med den i Necrologiet i Scr. R. D. II. p. 514 anførte, hvilket naturligviis taler for, at ogsaa de to øvrige Dage ere rigtige. Vi skulle her ikke dvæle ved, at de „pantsatte“ Pavebreve utvivlsomt vare forfalskede, ei heller ved den mod Sverre for de paafaldende Dødsfald rettede Mistanke. Derimod være det tilladt at erindre, at Danmark under de forhaandenværende Omstændigheder var et Land, som det for Biskop Thore – forudsat, at han virkelig fremdeles stod paa Sverres Parti – ikke kunde være ublandet behageligt at besøge, især om han skulde færdes i Lunds og Roskildes Stifter. Thi her opholdt sig jo hans egen landflygtige Metropolitan og sandsynligviis gamle Ven Erik, her havde Biskop Nicolaus allerede indledet Baglernes Oprør, og her – havde han sin fordums „socius“, Abbed Vilhelm, der havde skrevet i Erkebiskop Eriks Navn til Paven og, ligesom Erkebiskop Absalon, høilig var forbitret paa Kong Sverre, og som derfor i høi Grad maa have misbilliget, at hans gamle Staldbroder havde været med at krone den bansatte Sverre Præst og var reist til Rom i hans Ærinde. Forøvrigt havde Vilhelm selv for ikke længe siden været i Rom i Anledning af den
- ↑ I det Lundske Necrologium (Weeke, l. c., S. 154) anføres en Thore Noricus som død 15 Juni; men det har vistnok været en Lægmand, da ingen geistlig Titel tilføies. Nogen Richard findes ei i hint Necrologium.
