Gjetning[1], at han skulde være en Søn „enten“ af Biskop Ragnar af Hamar († c. 1189) „eller“ af dennes Efterfølger Thore († 1197) har ingen anden Støtte end den, at Munaan først optræder som Sysselmand paa Hedemarken, og kan derfor ingen videre Opmærksomhed fortjene. Mere kunde tale for Storms Formodning[2], at han var en Søn af Biskop Askell af Stavanger (1226–1254), der stod i høi Gunst hos Kong Haakon, og som havde en Broder af det meget sjeldne Navn Munaan[3]; men det synes dog ikke at være rimeligt, at Askell, der første Gang nævnes 1223 som Kongens Capellan, skulde have været gammel nok til at have en Søn, der var bleven Sysselmand senest 1236.
Som vi allerede have seet, var Munaan ikke den eneste Biskopssøn, der i 1247 var Lendermand; ogsaa en anden saadan, Sigurd (Søn af den afdøde Erkebiskop Peter af Husastad), optræder jo som saadan og det som en af de fire, der indbar den første Ret. I en senere Tid vil man ogsaa møde Thore Haakonssøn, Erkebiskop Haakons Søn, i meget høie Stillinger; men Munaan bliver dog i saa paafaldende Grad fremdragen, at man deels (hvorom mere nedenfor) maa tænke paa en i særegen Grad fornem Biskop som hans Fader, deels og fornemmelig maa antage, at han, hvis Frue intetsteds nævnes, har været gift med en Kongehuset meget nær staaende Dame.
Da Kong Haakon i 1225 holdt Bryllup (ligeledes i Bergen) med Margrete Skulesdatter, erfare vi af Sagaen,
- ↑ D. n. F. Hist. III. Deel, S. 901.
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift 2. R. IV. S. 178.
- ↑ Jeg skulde nærmest tro, at dette Navn er kommet til os fra England; thi i Scr. R. D. V. 57 omtales en „Sanctus Monanus scotus, S. Andreas fani archidiaconus“, der i det 9de Aarh. fandt Martyrdøden for hedenske Vikinger.
