Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/42

38

K. MAURER.

Geistlighedens kirkeretlig forsvarlige Underhold. Før Tiendens Indførelse udgjordes den vigtigste af Præsternes Indkomster af en reiða eller lagagipt, der af Forf., som det synes mig, med Ret tillægges indenlandsk Oprindelse. Dertil kom desuden først og fremst den saakaldte Ólafssáð, hvori han vil gjenkjende den angels. ciricsceat, hvis Erlæggelse under Navnet chirchesed eller churchsed ogsaa fortsattes under det normanniske Herredømme. Da et Brev fra Kong Knut, meddelt af Florentius af Worcester (Monum. histor. Britann. I S. 597), omtaler „primitiæ seminum“ og tilføier „quæ Anglice ciricsceatt nominantur“, er det ikke ret forstaaeligt, hvorledes Forf. (S. 281 Anm. 2) kan betegne det som ubeføiet af R. Schmid at bringe churchsed i Forbindelse med Knuts „primitiæ seminum“. Fra Ólafssáð adskiller han derimod med Ret Ólafsskot eller Ólafstollr, en Afgift, som han overensstemmende med et senere Tillæg til den yngre Gul. Kr. (Norges g. Love II S. 336–37) opfatter som ploghaskott, og som efter hans Mening stammer fra den angels. sulhælmesse. Mod den sidste Antagelse synes dog flere Indvendinger at stille sig. Dels tilfaldt den engelske Plogafgift Sognekirken, medens den norske Ólafsskot allerede ifølge den ældste Kilde, som omtaler den, nemlig en Forordning for Viken af Kong Haakon den gamle, udrededes med to Trediedele til Metropolitankirken i Throndhjem og med en Trediedel til Kathedralkirken i Oslo. Dels beregnedes Afgiftens Beløb i England efter Antallet af Ploge, man forstaa nu herunder en Landmaalsangivelse eller selve Hestespandene, i Norge derimod efter Antallet af Kreaturer, uden at derved skjelnes mellem Trækdyr og øvrige Brugsdyr. Dels kan endelig Afgiften i Norge, hvor den synes at være indført ved en særskilt Bevilgning, ikke være opkommen før efter Aaret 1152, hvilket allerede fremgaar