(Annalerne og Arnes Saga)[1] berettes, at han var „kallaðr Ragneiðarson“. Af den Omstændighed, at en saa høitstaaende Mand benævnes metronymisk, sluttede han saa, sandsynligviis med Føie, at Moderen maatte have været en meget fornem Dame, og da ingen anden saadan af det Navn ved den Tid er at finde, antog han Olaf for en Søn af Fru Rangrid. Som Følge heraf maatte da Munch modificere sin Formodning om Rangrids Stilling som Abbedisse derhen, at hun først „senere“ var bleven dette, efter tidligere at have været gift.
I denne min Undersøgelse vil jeg ikke videre opholde mig ved Olaf Stallar. Jeg finder Munchs Formodning ret sandsynlig; men denne taler hverken for eller imod min følgende Hypothese. Derimod vil jeg minde om, at der omkring 1300 nævnes en Ridder, Hr. Nikolas paa Huseby, en Gaard, der aabenbart maa søges i Throndelagen, men ingenlunde saaledes som Munthe[2] har gjort, med Sikkerhed kan siges at have været Einar Thambeskjelves gamle Sæde, Huseby i Børseskogn, men ligesaavel kan have været f. Ex. Huseby i Budviken. Denne Hr. Nicolas forekommer i tre Diplomer. I det ene, som er udateret, men ældre end 1299, omtales han i Anledning af en testamentarisk Gave til Nidaros Domkirke[3]; i det andet (c. 1295) nævnes han tilligemed (den senere Ridder) Viljam af Torgar og en Lagmand, som
- ↑ Isl. Ann. Storms Udgave S. 338 og flere andre Steder. Biskupa Sögur I. S. 768 fg. Denne Mand forekommer allerede ved 1273 (i Brudstykkerne af Magnus Lagabøters Saga) og døde efter Annalernes Vidnesbyrd 1299. Om hans sandsynlige Giftermaal med en Fru Magnhild Hallkelsdatter kan henvises til Munch.
- ↑ Samll. til D. N. F. Spr. o. Hist. IV. S. 548.
- ↑ Dipl. Norv. II. S. 40.
