Rangrid Skulesdatter var som anført sin Faders
tredie Datter. Den ældste af hendes Søstre, Dronning
Margrete, var ved sit Bryllup i 1225 ganske ung, født
rimeligviis omkring 1210. Rangrid har vel altsaa ved
Faderens Død været nogle og tyve Aar gammel. For
hendes Giftermaal har naturligviis hendes Svoger, Kong
Haakon, raadet, og det er forklarligt nok, at han til Ægteskab
med hende har udseet en fornem Mand blandt sine
egne tro Tilhængere. At Munaan havde været hendes
Fader Skules Fiende, behøvede ikke at komme mere i
Betragtning, end lignende Forhold gjorde det, dengang
Kong Sverres Søstersøn, Peter Steyper, ægtede Magnus
Erlingssøns Datter, Ingebjørg.
Mine her fremsatte Formodninger kunne maaske aldrig bevises til Evidents. Men jeg tror at have anført gode Sandsynlighedsgrunde for dem. Skulde de være rigtige, vilde det jo være interessant nok, at de to store Fredsforstyrrere, Biskop Nicolas og Hertug Skule, kom i Svogerskab efter Døden!
Hvis Munaan er Biskop Nicolas’s Søn, har han i Modsætning til denne fordelagtig udmærket sig ved sin Troskab. Han har deri lignet Nicolas’s Fostersøn, Arnbjørn Jonssøn, og i denne sandsynligviis havt en god Veileder og et godt Forbillede. Han har aabenbart været temmelig meget ældre end Fru Rangrid, men dog ikke saa meget, at der behøver at have været tilstede noget ligefremt Misforhold i deres Alder.
