saadant, – og det medens samme Prælat Adalbert i Bremen virkede, som havde truet ham med Ban og tvunget ham til Skilsmisse. En dansk Historiker, Dr. Hans Olrik, har fulgt Munch, uagtet han lagde Mærke til Konsekventsen, men har søgt at forklare den ved, at Adalbert i 1068 var en slagen Mand, som ikke længer vovede at tage Kampen op med Kong Sven, saaledes som han havde gjort 20 Aar forud. Ja. Dr. Olrik har gaaet et Skridt videre og hævder, at ogsaa Kong Svens Søn Olaf (Hunger) senere ægter Ellisivs Datter og derved ligeledes kommer i Skade for at ægte en Slægtning i de forbudte Grader, uden at nogen kirkelig Autoritet rører paa sig.
Man vil se, hvilke farlige Konsekventser vi ved disse Kombinationer har faaet. Kong Harald skulde have levet i aabenbart Bigami, baade Kong Sven og hans Søn Olaf skulde have indgaaet Ægteskab i de forbudne Led, uden at Kirken har vovet at lukke Munden op og protestere. Og det skulde have skeet i det 11te Aarhundrede, i det Tidsrum, da Kirken opstillede sine stærkeste Prætensioner paa ikke blot kirkeligt, men ogsaa verdsligt Herredømme, og de, som skulde have forsømt sin Pligt, var den mægtige Adalbert af Bremen og selve Gregor den 7de og hans Eftermænd! Og endnu mærkeligere: vi har fra samme Tid en kirkelig Historiker, Adam af Bremen, Adalberts Biograf, som netop viser, hvorledes Adalbert vovede at optræde mod den danske og den norske Konge; Adam skildrer, hvorledes Sven maa efter Adalberts Trusler lade sig skille fra sin Hustru Gunhild, og han skildrer Adalberts optræden mod Harald, hvem han fremstiller som en blodig Tyran. Men Adam ved hverken om, at Harald har levet i Bigami, eller at Sven Estridssøn har begaaet nogen Synd ved at ægte Haralds Enke, og han kan ikke formodes at have fortiet disse Forhold for Adalberts Skyld; thi han er ingenlunde en blind Tilhænger af denne Kirkefyrste, hvis Feil han tvertimod har et aabent Øie for.
Det forekommer mig ikke tvilsomt, at her maa forefindes en Feil i vor historiske Overlevering, og jeg skal søge at vise den enkle Sammenhæng. Jeg skal sige Resultatet med engang: Harald har ikke samtidig været gift med to Hustruer, men successivt: først med Ellisiv og saa med Thora; Haralds Enke har altsaa været Thora Thorbergsdatter, og hendes Ægteskab med Sven ligesaavel som hendes
