Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/43

39

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

af dens nys nævnte Fordelingsmaade. Naar Forf. iøvrigt om Afgifter af denne Art fra arkivaliske Kilder meddeler et særdeles paaskjønnelsesværdigt Materiale, som i meget og mangt er af Interesse, saa overholder han herunder overhovedet ingenlunde de for hans Arbeide principielt optrukne Grændser. Og dog er det netop paa dette Omraade, hvor baade Tids- og Stedsforhold paa saa mange forskjellige Vis kunne have gjort sig gjældende, i særegen Grad nødvendigt at iagttage en omhyggelig Skjelnen. – Blandt Gebyrerne sammenstiller Forf. med fuld Ret det saakaldte legkaup eller legrkaup med den angels. sâwlsceat. Imidlertid burde ikke den Bemærkning være forbigaaen, at Begravelsesgebyrer ogsaa andetsteds vare ligesaa sædvanlige. For óleanarkaup og liksöngskaup ved han ingen engelske Paralleller at anføre, og heller ikke for det af ham uomtalte Gebyr for náttvaka og lignende Forretninger formaar jeg at paavise saadanne. Dette er dog naturligt nok, da Kirken, som bemærket, forkastede deslige Sportler som simonistiske. Dernæst sammenlignes, ligeledes med Ret, den islandske ljóstollr eller lýsitollr med den angels. leôhtgesceot; men urigtigt er det, naar Forf. (S. 289) vil finde den foreskreven i Biskop Gizurs Tiendelov af 1096. Vedkommende Bestemmelse er nemlig kun i Belgdalsbók og Arnarbælisbók, to Haandskrifter fra slutten af det 14de Aarh., bleven tilføiet Tiendeloven. Selve Afgiften er først indført ved Biskop Arnes Kristenret (Grimur Thorkelin’s Udg. Kap. 13, S. 78, og Kap. 15, S. 100–102; Norges g. Love V, Kap. 20, S. 31, og Kap. 22, S. 35–36); men enkelte Afskrivere af den ældre Kristenret have senere tillægsvis taget den med. Underligt nok omtaler Forf. under Præsternes Indkomster ogsaa Peterspenningen, uagtet den som bekjendt erlagdes til Pavestolen. Med Ret antager han, at den er kommen til Norge fra England af; allerede