Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/430

Denne siden er ikke korrekturlest

Datters med Svens Søn Olav har været fuldt lovligt og kirkeligt. Jeg skal søge at vise dette ved at gjennemgaa de historiske Kilder i deres genetiske Udvikling.

Adam af Bremen kjender intet til Harald Haardraades Ægteskabshistorie; men da han i det hele skildrer Harald saa ufordelagtigt, kan man være sikker paa, at han ogsaa vilde have dvælet ved hans ægteskabelige Liv, – hvis derpaa havde været noget at udsætte. Derimod ved gamle Scholier til Adams Bog, aabenbart forfattede omkr. 1070–80, at Harald under sin Hjemreise fra Grækenland (c. 1045) ægtede en Datter af den russiske Konge Gerzlef (Jaroslav), og at Kong Sven c. 1068 ægtede „Olafs Moder“, altsaa Kong Haralds Enke; men Scholierne (som maaske er af forskjellige Forfattere) ytrer intet om, at „Gerzlefs Datter“ og „Olafs Moder“ var den samme Dame, og Modsætningen mellem dem vil fremgaa af de nordiske Kilder.

I de ældste Kongesagaer (Ágrip) fortælles kun om Harald, at han som Konge ægtede Broderdatter af Finn (Arnessøn) paa Austraat, som siden flygtede til Kong Sven og blev Jarl i Halland, men derpaa blev fangen af Harald i Slaget ved Nisaa. Men de større islandske Kongehistorier ved vidtløftigere Besked. I „Kongesagaerne fra Magnus den gode“ (Morkinskinna og Flatøbogens Tillæg fra 15de Aarh.) berettes, hvorledes Harald under Opholdet i Gardarike ægter Jaroslavs Datter Ellisiv (med et Citat af den samtidige Stuf Skald: gulls tók Gauta spialli gnótt ok bragnings dóttor). Dette er skeet i Aar 1045 eller Vinteren 1045–46; thi derefter fortælles, at Harald den følgende Vaar reiser til Danmark og Norge, og denne Reise foregaar Vaaren 1046. Og dette er den sidste Gang, Ellisiv omtales; der siges intet om, at hun fulgte sin Mand til Norden; baade i Danmark hos Sven Estridssøn og i Norge hos Kong Magnus optræder Harald alene; i Fortællingen om det af Harald arrangerede overfald paa ham fra Svens Side er det en tydelig Forudsætning, at Ellisiv ikke er med ham ombord paa hans Skib, og i Beretningerne om Magnus og Haralds Samvær som Medkonger optræder begge Konger uden Dronning. Efter Magnus’s Død ægter saa Harald Thora Thorbergsdatter og har med hende Sønnerne Magnus og Olaf[1];

  1. Flat. III 344.