Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/45

41

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

omvendt de af mig i Artikkelen „Gulaþing“ (ikke „Gulapingslög“) S. 388 o. flg., saavelsom i Afhandlingen „Die Entstehung der älteren Frostuþingslög“ S. 75 o. flg. fremlagte Redegjørelser ikke synes mig tagne i tilbørlig Betragtning. Af de bekjendte Ord i den yngre Eddas første grammatiske Traktat havde jeg saaledes sluttet mig til Usandsynligheden af, at der i Norge allerede i den første Trediedel af det 11te Aarh. skulde være bleven optegnet Love i det indenlandske Sprog, da det isaafald neppe vilde være tænkbart, at man paa Island omkring hundrede Aar senere, under Forsøget paa ved Hjælp af Runeskriften at afpasse det latinske Alfabet for Modersmaalet, havde paaberaabt sig Englændernes og ikke Nordmændenes Exempel. Ligesaa utroligt syntes det mig, at den samme Traktat under omtalen af de tidligste Arbeider i den dengang netop fremspirende islandske Litteratur ikke skulde have mindet om de et Aarhundrede ældre norske Retsmindesmærker, dersom saadanne virkelig havde været forhaanden. Videre henviste jeg til den Proces, som i Begyndelsen af det 12te Aarh. førtes mod Sigurd Ranesön, og hvori Parterne kun henholdt sig til Lagmændenes Erklæringer, ikke derimod til nogen skreven Lovbog, hvilket dog havde været at vente, om en saadan dengang havde været til. Ligeledes anførte jeg; at endnu ved Aaret 1164 Erling Jarl under sin Strid med Erkeb. Eystein vistnok paaberaabte sig „lögskrá þrænda“ og betegnede denne som „lög hins helga Ólafs“, men dog samtidig medgav, at de forskjellige lögbœkr ikke vare ganske lige af Indhold, en Omstændighed, som jo udelukker enhver Tanke paa en i authentisk Udfærdigelse foreliggende Lovbog, men som tværtimod lægger den Formodning nær, at der kun var Tale om private Retsoptegnelser, hvilke man alene af den Grund betegnede som Hellig Olafs