Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/50

46

K. MAURER.

mod hvilken jeg tror at burde reise Indvending. Ganske bortseet fra, at der paa Kong Olafs Tid ingen Domkirke fandtes i Norge, og at der følgelig dengang heller ikke kunde være Tale om noget i en saadan begaaet Fredsbrud, staar Forf.s Formodning ogsaa forøvrigt uden al Støtte i Kilderne. Disse pege tværtimod forsaavidt med stor Bestemthed i modsat Retning, som ingen af de andre Kristenretter ved noget af lignende Bestemmelser. Borg. Kr. I Kap. 18 lader Vanhelligelse ved Udgydelse af Blod afsones med en Betaling af 1, 2 eller 3 Mark, eftersom blot Kirkegaarden eller Kirkens Ydervægge eller ogsaa dens Indre besmittes med Blodflækker, og derhos skal denne Betaling tjene som Erstatning for den nødvendiggjorte nye Indvielse af Kirke eller Kirkegaard Paa samme Maade bestemmer Eids. Kr. I Kap. 37 og II Kap. 30, at i Tilfælde af en Kirkes eller Kirkegaards vanhelligelse ved forsætlig Udgydelse af Blod skal den Skyldige blot paa egen Bekostning lade Kirke eller Kirkegaard paany indvie af Biskoppen. Noget bestemt Erstatningsbeløb angives altsaa her ikke, hvorimod det tilføies, at hvis den Skyldige ikke vil eller kan udrede Betalingen, have Bønderne at lade Indvielsen foretage paa sin Bekostning, medens hin som fredløs maa holde sig borte fra Landet, indtil han har ydet dem fuld Erstatning for deres Udlæg. I Gul. Kap. 32 finde vi dernæst et nýmæli af Kong Magnus Erlingssön, ifølge hvilket Kamp i Kirke eller paa Kirkegaard, naar disse ere viede, belægges med en Bod af 3 Mark til Biskoppen foruden Erstatning af omkostningerne ved den nyes Indvielse. Derhos bliver den Skyldige úbótamaðr og hans samlede Formue inddragen, medmindre Konge og Biskop skulde ville lade større Mildhed raade. Hvad der efter Fradrag af de først opførte Udbetalinger bliver tilovers, gaar til Kongen, og