Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/52

48

K. MAURER.

(Konungsb. Kap. 56, 61, 101 og 237, S. 97, 112, 177 og 182; Staðarhólsb. Kap. 322, S. 352–53, samt Kap. 375, S. 391), hvorhos samme Følge indtraadte ved Brud paa tryggðir (Konungsb. Kap. 113, S. 203) og ved Fornærmelser, som Tjenestefolk tillod sig ligeoverfor sin Husbonde eller dennes Hustru (sammest. Kap. 80, S. 136). Ogsaa i Landsl. Mannh. Kap. 18, Járns. Þingfb. Kap. 4 og Jonsb. Mannh. Kap. 19 knyttes fremdeles Rettens Fordobling til Brud paa større Fredhellighed, og den turde i det hele taget være at føre tilbage til indenlandsk Udspring og ikke med Forf. (S. 313) til engelsk Ret. Vi have ingen Grund til at antage, at den islandske Ret overhovedet og navnlig i sine Bestemmelser om Thingfreden er bleven paavirket fra England, og følgelig maa de for dennes Beskyttelse paa Island gjældende Regler være at henføre til hjemlige Rødder. Naar vi saa se de samme Regler vende tilbage ogsaa i norsk Ret og særlig i Gulathingets, hvorfra den islandske Ret omkring Aaret 930 udskilte sig, maa dog den Slutning være retfærdiggjort, at der i Gulathingslagen allerede ved dette Tidspunkt har gjældt tilsvarende Sætninger. At den samme Fordobling af Retten ogsaa i angels. Love knyttes til Krænkelsen af en større Fredhellighed, tør vi derimod ligesaa lidt lade os forvirre af som af en anden beslægtet Kjendsgjerning, nemlig at den longobardiske Ret straffer det efter erlagte Mandebøder og tilsagt Fred udøvede Drab paa en Modstander med de modtagne Mandebøders dobbelte Beløb, hvorhos den lader den samme Regel analogisk faa Anvendelse ogsaa paa Bøder for Slag og Saar (Ed. Rothar. § 143) og tillige „secundum antiqvam consuetudinem“ forordner Fordobling af Bøderne for alle „causæ regales“, der ikke underligge høiere Bødesatser (sammest. § 369; Liutpr. § 78; Ahistulf § 17). Heri