Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/55

51

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

Vedkommende, idet disse Bevismidler stod under kirkelig Indflydelse. Han erklærer sig (S. 320–22), efter min Mening med Rette, mod den i sin Tid af E. Hertzberg udtalte Anskuelse, at Vidnernes Beedigelse i Norge først er opkommen sent og under kirkelig Indflydelse. Kun skulde han ikke undladt at nævne, hvad jeg allerede i en Anmeldelse af Hertzbergs Skrift (Krit. Vierteljahress. für Gesetzg. u. Rechtsw., Bind XVIII, S. 73–74) havde fremhævet, at Vidneed paa Island var i Brug ikke alene ifølge Graagaas, men ogsaa i Hedendommen, hvad den fleresteds opbevarede og vistnok fra den ældre Islendingabók hentede Edsformular danner et fuldgyldigt Bevis for; Med Hensyn til de i Norge anvendte Gudsdomme, Prøven med gloende Jern eller med Kjedeltag, formoder Forf. uden videre engelsk Oprindelse. Efter min Opfatning vilde Henvisningen til Tydskland ligge ligesaa nær, og i denne Retning peger det ogsaa mere, naar Guðrúnarkv. III 6, skjønt ikke netop hørende til de ældre Kvad, udtrykkelig betegner den tydske Kong Saxi som den, der forstaar at vie den sydende Kjedel til Prøven. Ganske ubegrundet synes det mig, som Forf. gjør, at tilskrive den paa Island 1006 og i Norge faa Aar efter stedfundne Afskaffelse af Tvekampen som processuelt Afgjørelsesmiddel engelsk Indflydelse. Ikke den ringeste Antydning i Kilderne støtter denne Antagelse. For Islands Vedkommende motiveres den nævnte Forholdsregel desuden tilstrækkelig allerede derved, at det her gjældende Edsvorneinstitut og Indførelsen af den saakaldte fimtardómr havde fjernet ethvert Behov for hint voldsomme Retsmiddel, og hvad Norge angaar, kan foruden Islands Exempel den ganske naturlige Bestræbelse efter at styrke Retsordenen i Forbindelse med Kirkens naturlige Modvillie mod Tvekampen have været det bestemmende. Grettes Saga bringer jo ogsaa Tve-