Arbeide „Diatribe historico-ecclesiastica de cognatione spirituali“ (Kjøbenhavn 1771) have været benyttet, da det med Hensyn til de nordiske Retsordninger meddeler meget, som er brugbart.
8. Endelig omhandles ogsaa (S. 331–35) Kirkens Forhold ligeoverfor de ufrie. Imidlertid indskrænker Forf. sig til. at paavise, at Frikjøbelsen og Frigivelsen af Trælle baade i England og Norge betragtedes som en fortjenstfuld Handling af kristelig Barmhjærtighed, en Paavisning, der selvfølgelig kunde gjøres for ethvert andet kristent Lands Vedkommende. De i Gul. Kap. 4–5 og Frost. III Kap, 19 omtalte Frigivelser hunde naturligvis i den samme Opfatning, selv om man skulde finde, at sandsynligheden taler for den af A. Gjessing og mig formodede Sammenhæng med tidligere Menneskeoffringer, hvilket ogsaa Forf. selv efter foreløbig Tvivl i et Tillæg (S. 420) giver sin Tilslutning. Frost.loven tilskriver dem jo udtrykkelig et af Landets Befolkning afgivet Løfte „til guðs þakka“ . Angaaende det Tidspunkt, som dette Løfte tilhører, ere Kilderne tause, og det synes derfor overflødigt at opkaste det Spørgsmaal, om det er kommet istand under Kong Olaf Tryggvesøn eller Olaf den hellige.
Kortere maa jeg fatte mig med Hensyn til Kirkens Praxis, ikke som om denne skulde være mindre vigtig end Kirkeforfatningen, men alene fordi den ligger Omraadet for mine Studier fjernere. Jeg følger ogsaa her den Orden, hvori Forf. omhandler de enkelte Emner.
1. Hvad først angaar de syv Sakramenter (S. 337–43), saa indskrænker Forf. sig væsentlig til sproglige Bemærkninger. Han anfører rigtigt, at oldn. bleza, blezan, for benedicere, benedictio, kommer af angels. bletsian,
