gjælder ogsaa om Konfirmationen, hvis forskjellige Betegnelser ovenfor omhandledes. At Udtrykket skript, d. e. Skriftemaal, er fremkommet af det angels. scrift, kan neppe betvivles; derimod svarer játta syndir til vort tydske „beichten“ (oldhøit. bi-jehan). Ligeledes maa vel Nadverdens Betegnelse húsl, sjeldnere hunsl, være laant fra England, hvor hûsl bruges i samme Betydning; sproglig svarer vistnok dertil det gotiske hunsl, Offer, men er dog for fjernt liggende, da Ordet mangler i de øvrige tydske Dialekter og heller ikke i Norden nogensinde anvendes paa hedenske Offringer. Betegnelser som offra, messuvín, patena, kalekr, komme ikke i Betragtning, idet de vistnok umiddelbart gjengive Kirkelatinens „offerre“,. „vinum“, „patena“, „calix“, og desuden ogsaa minde om de tydske Ord „Opfer“, „Messwein“, „Patene“ og „Kelch“. Paa samme Maade kan olean ligesaa godt være opstaaet af det tydske „Ölung“, som af det angels. ele, hvorimod det enstydige Udtryk smurning, hvilket dog, saavidt jeg ved, kun er paavisligt i senere Kilder af islandsk Oprindelse, peger tilbage paa angels. smyrels, hvis det da overhovedet bør antages at være af fremmed og ikke af selvstændig nordisk Dannelse.
2. I det følgende behandles derpaa Gudstjenesten (S. 344–404), hvorunder imidlertid tillige omtales meget og mangt, som man ikke netop vilde søge under denne Overskrift. Ogsaa i dette Afsnit møde os først adskillige terminologiske Anførsler uden al Beviskraft. Ord som þjónasta, embætti, messa, predika, kunne ligesaa godt være hentede fra Tydskland som fra England, ligesom man i Tydskland ikke mindre end i England talte og taler om „Messesang“. Udtrykkene þyðing og skýring om Homilier svare endog netop til de tydske „Deutung“ og „Erläuterung“, men ikke til noget angels. Ord. Interes-
