Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/61

57

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

santere er den korte Meddelelse (S. 344–45), at de ældste norrøne Homilier, forsaavidt de ikke ere originale, vistnok have Berørelse med Ælfric’s angels. Homilier, men dog ikke kunne være hentede fra disse. Tværtimod maa deres fælles latinske Kilde søges i Gregor’s eller Beda’s Homilier saavelsom i den af Paulus Diaconus paa Karl den Stores Befaling istandbragte Homiliesamling. Om dette Punkt vilde det være kjærkommet at erfare mere. – Benævnelserne paa de kirkelige Klædninger, Bøger og Brugsgjenstande skal jeg ikke nærmere omhandle. Dels gjælder det her Udtryk, der ere tagne lige ud fra Kirkelatinen, som f. Ex. stola, dalmatika, saltari (psaltarium), corporall, kantiki (canticum), bagall (baculus), eller ligesaa godt kunne være laante fra Tydsk som fra Engelsk, som f. Ex. messuserkr jævnført med det tydske „Messgewand“ og angels. messehrægel, gjörð jævnført med det tydske „Gurt“ eller „Gürtel“ og angels. gyrdels, og paa samme Maade handbók, messubók, söngbók, pistlabók, skrín, biskupsstafr. I begge Slags Tilfælde er saaledes vedkommende Benævnelsers engelske Udspring ubevislig Ved andre Ord tør denne derimod vistnok ansees som sikker, som f. Ex. ved yfirsloppr, handklæði, redingabók, reykelsi, bjalla, kertistikka; men selv isaafald kan deres Indførelse i Norge ligesaa vel tilhøre en senere Tid som den her omspurgte. Paa samme Maade forholder det sig med Benævnelserne paa Bønnetiderne. Prím og nón ere laante fra Latin, medens miðdagstíð, aptantíð og náttsöngstíð have Forbilleder i Tydsk som i Engelsk. Men ogsaa ótta og undorn besidde sine Paralleler baade i Tydsk og Engelsk, og navnlig ere uhta og undorn paavislige allerede i Heljand. Da desuden det første betegner Dæmringen og det sidste et Mellemmaaltid, ligemeget enten det indtoges om Morgenen eller Aftenen, kan der heller